Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Arbejdslivet

Kender I jeres virksomheds organisationsstruktur?

17. december 2019

Når man arbejder sammen i en virksomhed, så har alle en vigtig rolle. For det at arbejde sammen i en virksomhed kan nemlig forstås analogt til, at alle skal gå i takt med hinanden. Hvis bare én går ud af takt, kan det gå ud over alle andre.

Vi bruger meget af vores tid på arbejdet, og det har en stor indflydelse på resten af vores hverdag. Ofte er strukturelle dilemmaer nogle, der kan løses, så snart de analyseres og reflekteres over. Hvordan koordinerer I jeres arbejde mellem hinanden?

Funktionsbaseret gruppering

Nogle virksomheder arbejder efter en funktionsbaseret gruppering. Det betyder, at enhver medarbejder har en helt bestemt specialisering, som er hans eller hendes funktion på arbejdspladsen. Det betyder, at arbejdsteamet består af en række specialister, som typisk hver har en opgave, der er skræddersyet efter den ansattes talent og specialisering.  

Fordelen ved en funktionsbaseret gruppering er, at det ofte er motiverende for ansatte at få lov til at specialisere sig. I sidste ende kan det nemlig betyde at det, der produceres, er bedre kvalitet, fordi alle udfører det arbejde, de er bedst til. Du møder det måske hos et webbureau, hvor de ansatte er uddannet forskelligt til hver deres funktion. Her kan en tekstforfatter fx ikke overtage en webudviklers arbejde – eller omvendt.  

Ulempen ved en funktionsbaseret gruppering er, at det let kan give optakt til konflikt på arbejdspladsen. Denne koordinering kræver nemlig i større grad samarbejde mellem medarbejdere, fordi alle skal have del i et fælles projekt. 

Objektbaseret gruppering

En objektbaseret gruppering er defineret af, at en afdeling tager sig af et “objekt”. Et “objekt” i denne sammenhæng kan være en kundegruppe, et produkt eller endda et geografisk bestemt område.  

En af fordelene ved objektbaseret gruppering er, at det kan bidrage til en mere gnidningsfri arbejdsdag, når en medarbejder er med i en arbejdsopgave fra start til slut. Det kan også gøre de ansatte mere omstillingsparate, fordi hver enkel er en del af hele processen.  

Ulempen ved en objektbaseret gruppering kan være, at de ansatte ikke får lov til at specialisere sig i noget. Det kan derfor betyde en dårlig udnyttelse af fagspecialister.  

Prøv at tænk over, hvordan jeres organisationsstruktur er indrettet? Er det hensigtsmæssigt, eller kunne I ændre noget, der ville gavne jer i sidste ende? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.