Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Bolig

Derfor er microcement blevet populært

26. august 2019

Microcement er blevet et utroligt populært materiale, da det er bredt anvendeligt i hjemmet. Modsat mange andre produkter, kræver microcement nemlig ikke nødvendigvis en gennemrenovering, men kan bruges på eksisterende områder.

Microcementen har slået sig fast som lidt af et superprodukt til hjemmet. Ikke bare fordi det er let at anvende, men også pga. dets designmæssige muligheder.

Ønsker du at skabe et hjem med et mere råt eller storbyinspireret look, er microcement et oplagt valg. Egentligt er der blot tale om et produkt, der består af cementpulver, som blandes med vand – hvortil man så kan tilsætte et farvestof, hvis man ønsker det. Cementen er ikke tyk som man kender det fra f.eks. cementen på en byggeplads, men er i stedet et finere produkt, der kan lægges på stort set alle typer af overflader. Det er derfor ikke unormalt, at folk designer bordplader, dekorerer deres badeværelser eller laver et microcement gulv.

Fordelene ved microcementen er, at det er et stærkt produkt, som er let at lægge på mange slags overflader. Dertil er der rigt med designmuligheder, fordi man kan blande pulveret op i de farver eller nuancer, man ønsker.

Spekteret går helt fra nuancer, der imiterer den rå cement til sprælske røde, grønne, gule farver – eller netop den farvekombination, du søger.

Eksempler på brug i boligen

Som produkt kan microcement bruges til alt fra renoveringer til mindre gør-det-selv projekter. Typisk ser man dog brugen de samme steder på tværs af husstande.

For det første giver materialer nye muligheder for hurtig og enkel forskønnelse af badeværelset. Microcement kan anvendes til alt fra badekar til fliser, og med mulighed for at blande farver og skabe den rette overflade (glat, ru, skridsikker m.m.) er der lagt op til individuelle og stærke løsninger.

Skal gulvet renoveres, er det også oplagt at tænke i microcement. Det kræver tid og tålmodighed (eller en håndværkeraftale) at lægge et flot og plant gulv, men når det først er lagt, har du et gulv med både stor slidstyrke og lang levetid.

Microcement er derudover ofte anvendt, når bordplader skal fornyes eller have en opfriskning. Om det er et køkkenbord, spisebord eller skrivebord gør ingen forskel – bordet får stor styrke og, afhængigt af designet, et råt eller farverigt look. Det er tilmed let at vedligeholde, da du blot skal vaske over med en opvredet klud.

Hvordan kommer man i gang?

Det er let at komme i gang med dine projekter. Det kræver blot en tur i byggemarkedet. Her kan du få microcement til et rum på ca. 10 kvadratmeter for 2500-3000 kroner. Prisen er typisk for et sæt, hvor du får alt nødvendigt værktøj inkl. primer og sealer, så du får det bedste resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *