Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Fritid

Sådan kan du spare penge

9. oktober 2019

Det er ubehageligt at føle, at man har for få penge mellem hænderneOftest er problemet dog ikke mangel på penge, men nærmere mangel på overblik over, hvad man bruger dem på. Derfor er der her en række råd, som kan hjælpe dig til at spare lidt penge i hverdagen, så du har lidt mere at gøre med.  

 

Læg et budget 

Med et budget bestemmer du hvor høje beløb, du vil bruge på forskellige udgifter. Det kan også afsløre, hvis der er noget bestemt, du bruger for mange penge på. Hvis du fx har sat 2000 kr. af til mad om måneden, men slet ikke kan få det til at køre rundt, så kan det være, du skal justere i budgettet. Hvis du er slem til at impulskøbe tyggegummi, chokolade og småting, så kan det være en fordel at hæve fx 100 kr. om ugen, som du bruger på det. Så har du et overskueligt beløb, og en naturlig stopklods. 

 

Tjek dine månedlige abonnementer  

Har du både Viasat, Netflix, HBO og måske endda flere af de diverse streamingtjenesterSå tænk over, om du virkelig har brug for dem alle. Du kan også slå dig sammen med en veninde og dele udgifterne til en eller flere af tjenesterne.  

Det kan også være en god idé at tjekke dit mobilabonnement. Tilbyder din pakke evt. noget, som du ikke bruger, men som du stadig betaler for? Det kan være, at den indeholder streamingtjenester, eller du betaler ekstra for data i udlandet, eller betaler for mere data, end du har brug for. Hvis det er tilfældet, så er det på tide at finde et nyt, hvor du kun betaler for det, du har brug for. 

 

Køb brugt 

Har du forelsket dig i et bestemt møbel, et bestemt stykke tøj eller andet, så er det altid en god idé først at tjekke, om der er nogle, der sælger genstanden brugt. Kvaliteten på brugte varer kan naturligvis variere meget, så vær opmærksom på det, når du er på udkig. 

 

Lav en madplan 

Smider du ofte mad ud, fordi køber mere, end du har brug for? Det er der nemlig rigtig mange, der gør. Det er ikke bare madspild, men også en omvej til at smide penge direkte ud i skraldespanden. En madplan kan derfor spare dig for rigtig mange penge, og så er det også godt for miljøet! Hvis du laver en madplan, kan du også bygge den op efter, hvad der er på tilbud i dit lokale supermarked, så du virkelig får udnyttet tilbuddene til fulde.  

For at smide mindre mad ud kan du også: Lade vær med at købe for meget, holde øje med maden og fryse det ned, når det er ved at blive for gammelt. Har du fx et par bananer, som er lige lovligt overmodne? Skræl dem, skær dem ud og put dem i fryseren. Når de er frosne, er de lækre at bruge i en smoothie. Du kan også sagtens bage bananbrød af overmodne bananer.  

Husk desuden, at “bedst før” datomærkningen ikke betyder, at maden er for gammel. Det betyder blot, at den er faldet i kvalitet. Det samme gælder dog ikke for datomærkningen “sidste anvendelsesdato”- Du kan nemlig blive rigtig syg af at spise med denne datomærkning efter datoen er overskredet.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *